Den kinesiske medicins fysiologi kan være svær at acceptere og forstå for folk, som er opdraget med en vesterlandsk naturvidenskabelig opfattelse af kroppen.
Vestlig videnskab og vestlige læger opfatter ofte kinesisk medicin som overtroisk og uvidenskabelig.
Kinesisk medicin er lige så videnskabelig - og i virkeligheden mere naturvidenskabelig end vestlig medicin, fordi kinesisk medicin er udviklet gennem observationer i naturen og universet. Der er en forståelse af, at der er nogle fundamentale og gennemgående lovmæssigheder i universet og verden omkring os.
Akupunktur, zoneterapi og tuinaterapi er kinesiske behandlingsformer, som gennem mange tusinde år har været anvendt til forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme og lidelser.
I den oprindelige eller autentiske lærebog ”Den Gule Kejser” blev der allerede for 4000 år siden beskrevet, hvordan forskellige lidelser blev iagttaget, forebygget og lindret. Fra år 206-24 før Kristi fødsel har man sikre fund, der viser brug af nåle. I det 17. århundrede sendte Kong Ludvig den 14. nogle jesuitter til Peking. Da de returnerede, berettede de om behandling med nåle. Fra Latin, hvor ordet acus betyder nål og punctura betyder punkt, dannede de ordet akupunktur.
Akupunktur blev først anerkendt i vesten i 1979, idet WHO (Verdenssundhedsorganisationen) officielt anerkendte akupunktur som en helbredelsesmetode af en række sygdomme.
Gennem tiderne er millioner af patienter verden over blevet overbevist om akupunktur, zoneterapi og tuinaterapi har en fantastisk effekt på en lang række sygdomme.
