Blokeringer opløses
Ubalancer kan normaliseres ved tryk på specifikke punkter på hænder og fødder, hvorved organernes energiflow og kredsløbet stimuleres til udrensning, lindring og afslapning som resultat.
Jeg bruger særlige massageteknikker og trykker på refleksområder på fødderne, som er stimulerende og opløser blokeringer i meridianerne.
Når blokeringerne er blevet opløst, kan energien igen flyde frit, og kroppen kan vende tilbage til tilstand af balance, og du kan blive fri for smerter eller lidelser.
Zoneterapi er en gammel metode, og oprindelsen henlægges blandt andet til oldtidens Kina, Indien og Egypten.
Moderne Zoneterapi
Den moderne Zoneterapi har sin oprindelse i det 20. århundredes USA. I 1973 udgav den amerikanske øre-næse- og halsspecialist William Fitzgerald bogen ”Zone Therapy”. Her beskrev han, at han erfarede at tryk på bestemte punkter på kroppen kunne få indre organer til at fungere bedre og samtidig få smerter til at forsvinde.
Han var af den opfattelse, at reflekspunkter findes flere steder på kroppen. Disse punkter kunne påvirkes ved hjælp af forskellige træ- og metalredskaber.
Fitzgerald samarbejdede med Eunice Ingham. Hun opstillede en teori om, at reflekszonerne er placeret under fødderne, og at disse zoner afspejler organernes tilstand.
Zoneterapi blev en udbredt behandlingsform i Danmark i løbet af 1970’erne. Størstedelen af dem der behandles med zoneterapi, lider af smerter i led og muskler, stress, kredsløbsbesvær, fordøjelsesproblemer, allergi, luftvejslidelser, hovedpine og idrætsskader. Herudover anvendes zoneterapi også til smertelindring, stimulation af fødselsveer samt behandling af kolikbørn.