Jeg er 81 år gammel og passede min mand, som var syg i mange år, før han desværre døde sidste år. I mange år passede jeg også huset og haven. I alle de år kunne jeg ikke huske, hvornår jeg sidst ikke havde smerter i nakke, skuldre og lænd. Min nabo havde i lang tid anbefalet Koy, men jeg troede ikke på alternativ behandling. Jeg tænkte, at hvis læge og kiropraktor ikke kunne gøre noget, så kunne Koy heller ikke.
En dag kunne jeg bare ikke mere. Jeg havde så mange smerter, at jeg var desparat og ringede til Koy. Jeg fik en akut tid samme dag. Min søn kørte mig til klinikken, og jeg udfordrede Koy: “Vis mig, hvad du kan”, sagde jeg. Allerede 1 time efter behandlingen lettede smerterne, men jeg var virkelig træt og sov fra sent om eftermiddagen helt til næste morgen. Det var en ordentlig omgang. Jeg gik hos Koy fire gange i løbet af tre uger indtil smerterne var helt væk.
Så da jeg efterfølgende, mens jeg lugede ukrudt, drejede hovedet forkert og fik smerter, var der ingen tvivl om, at jeg skulle ringe til Koy med det samme. Det blev også kureret.
Nu kommer jeg fast hver anden uge hos Koy. I min alder har man mange skavanker, men heldigvis er Koy flink til at finde tid hurtigt, når der dukker noget op ind i mellem de faste tider. Jeg vil hellere leve uden smerter, og så efterlade lidt færre penge til mine børn.
Elna 81, Herlev
Smerter